Traumatiserede flygtninge bliver efterladt i systemet
Af Julie Gindrup og Magnus Mio
Derfor skal du læse denne artikel:
Flygtninge, som har set den værste side af menneskeheden, møder et utilstrækkeligt system i behandlingen af deres traumer.
I samtlige led af det psykiatriske system er behandlingen udfordret både økonomisk og kulturelt.
Det betyder at flere går med traumer i 15 år før de bliver henvist.
Det har menneskelige og samfundsmæssige omkostninger.
Flygtninge, som har set den værste side af menneskeheden, møder et utilstrækkeligt system i behandlingen af deres traumer.
I samtlige led af det psykiatriske system er behandlingen udfordret både økonomisk og kulturelt.
Det betyder at flere går med traumer i 15 år før de bliver henvist.
Det har menneskelige og samfundsmæssige omkostninger.
Når Saad lukker øjnene, bliver indersiden af hans øjenlåg malet med billeder af væbnede konflikter, krig og død. En film fra fortiden udspilles igen og igen, lige indtil søvnen bliver afbrudt af skrig. Saad har haft endnu et mareridt.
Saad er flygtet fra Irak, og som mange andre flygtninge i Danmark er nætterne præget af urolig søvn som følge af Posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). En stresslidelse som udspringer af voldsomme oplevelser, og som det er afgørende at få behandlet tidligt.
Det anslås, at 30 - 50 % af flygtninge i Danmark lever med traumer. På trods af det store behov for psykiatrisk behandling, møder disse flygtninge et system med mange problemer. Et system, der langt fra lever op til det optimale.
Saad er flygtet fra Irak, og som mange andre flygtninge i Danmark er nætterne præget af urolig søvn som følge af Posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). En stresslidelse som udspringer af voldsomme oplevelser, og som det er afgørende at få behandlet tidligt.
Det anslås, at 30 - 50 % af flygtninge i Danmark lever med traumer. På trods af det store behov for psykiatrisk behandling, møder disse flygtninge et system med mange problemer. Et system, der langt fra lever op til det optimale.
Foto: Julie Gindrup
Kapitel 1: Traumer, tortur og tvivl
Asylcenteret er det første sted man som flygtning i Danmark bliver placeret. Ideelt set vil de gennemgå dette behandlingsforløb:
Asylcenteret er det første sted man som flygtning i Danmark bliver placeret. Ideelt set vil de gennemgå dette behandlingsforløb:
På trods af en klar behandlingsplan, er dette ikke hvad flygtninge møder i realiteten. Livet som asylansøger er præget af uvished og tvivl omkring fremtiden.
"Beboerne på asylcentre er helt logisk mere pressede i deres liv og tro på at noget kan blive godt", siger Anne Marie Gottlieb, psykologisk leder på Klinik for PTSD og transkulturel psykiatri i Region Midtjylland.
Udover tvivl forklarer Ebbe Munk Andersen, psykiatrisk leder i Røde Kors, at flere er stressbelastede i asylcentrene:
"De urolige omgivelser på et asylcenter medfører en forværring af tilstanden for mennesker med PTSD".
Det kan forhindre et optimalt behandlingsforløb:
"Vi prøver i stedet at hjælpe folk til at klare sig under de vilkår, de nu har. Den egentlige traumebehandling må vente, til de har fået asyl", siger Ebbe Munk Andersen.
Hvis de traumeramte flygtninge får asyl, bliver de sendt videre i behandlingssystemet, hvor den egentlige traumebehandling bør starte. Men også her mødes de af et system fuld af udfordringer. En undersøgelse fra Statsrevisorerne viser at 51% af flygtninge i asylcentre har psykiske problemer, men at oplysningerne for kun 5% af flygtningene videregives til kommunerne. Ebbe Munk Andersen bekræfter, at helbredsoplysninger kan gå tabt, når de bevæger sig videre fra Røde Kors.
"Beboerne på asylcentre er helt logisk mere pressede i deres liv og tro på at noget kan blive godt", siger Anne Marie Gottlieb, psykologisk leder på Klinik for PTSD og transkulturel psykiatri i Region Midtjylland.
Udover tvivl forklarer Ebbe Munk Andersen, psykiatrisk leder i Røde Kors, at flere er stressbelastede i asylcentrene:
"De urolige omgivelser på et asylcenter medfører en forværring af tilstanden for mennesker med PTSD".
Det kan forhindre et optimalt behandlingsforløb:
"Vi prøver i stedet at hjælpe folk til at klare sig under de vilkår, de nu har. Den egentlige traumebehandling må vente, til de har fået asyl", siger Ebbe Munk Andersen.
Hvis de traumeramte flygtninge får asyl, bliver de sendt videre i behandlingssystemet, hvor den egentlige traumebehandling bør starte. Men også her mødes de af et system fuld af udfordringer. En undersøgelse fra Statsrevisorerne viser at 51% af flygtninge i asylcentre har psykiske problemer, men at oplysningerne for kun 5% af flygtningene videregives til kommunerne. Ebbe Munk Andersen bekræfter, at helbredsoplysninger kan gå tabt, når de bevæger sig videre fra Røde Kors.
Kapitel 2: Indgangsporten
For de mange, som ikke får deres psykiatriske helbredsvurdering med videre i systemet, starter behandlingen forfra. Tidligere var der et obligatorisk helbredstjek af flygtninge, så man hurtigt kunne opspore PTSD-patienter. Det blev afskaffet af finansministeren for tre år siden, og efterlader Morten Sodemann, forsker og klinikleder på indvandrermedicinsk afdeling i Odense, med ordene:
"Jeg mener ikke, at den psykiatriske indsats for flygtninge er tilstrækkelig".
I følge ham møder flygtninge i dag et system, der opfanger langt fra alle flygtninge med PTSD. Optimalt set bør systemet fungere sådan:
For de mange, som ikke får deres psykiatriske helbredsvurdering med videre i systemet, starter behandlingen forfra. Tidligere var der et obligatorisk helbredstjek af flygtninge, så man hurtigt kunne opspore PTSD-patienter. Det blev afskaffet af finansministeren for tre år siden, og efterlader Morten Sodemann, forsker og klinikleder på indvandrermedicinsk afdeling i Odense, med ordene:
"Jeg mener ikke, at den psykiatriske indsats for flygtninge er tilstrækkelig".
I følge ham møder flygtninge i dag et system, der opfanger langt fra alle flygtninge med PTSD. Optimalt set bør systemet fungere sådan:
For at komme i traumebehandling er første trin en henvisning fra egen praktiserende læge. Det er et trin, der ifølge flere forskere har flere brister.
For det første skal den traumatiserede opsøge lægehjælp på eget initiativ. Det er ifølge Anne Marie Gottlieb problematisk, fordi psykiske lidelser er tabubelagt i mange mellemøstlige kulturer.
"Der er mange fordomme omkring emnet og en frygt for negativ stempling af en og ens familie, hvis man går i psykiatrisk behandling. Få vil derfor af sig selv opsøge lægehjælp", siger hun.
Morten Sodemann fortæller, at få vil være opmærksomme på psykiske symptomer. Ifølge ham, er det derfor vigtigt at lægerne er opmærksomme på patientens udgangspunkt:
"Man er nødt til at have en forståelse for, hvordan man taler med mennesker, der har en anden opfattelse af sygdom end en selv. Hvis man ikke har været narkoman, er det svært at forstå en narkoman. Hvis man ikke har været alkoholiker, er det svært at forstå en alkoholiker. Det samme gælder for flygtninge".
De praktiserende læger er indgangsporten til det danske sundhedssystem. Den manglende kulturelle forståelse som Morten Sodemann peger på, kan have afgørende betydning for den psykiatriske behandling. Både indvandrermedicinsk klinik, traumecentre i alle fem regioner og en rapport fra statsrevisorerne indikerer, at den manglende forståelse for patienterne kan ende ud i forkert eller mangelfuld diagnosticering:
"Ifølge vores erfaring har mange flygtninge opholdt sig i Danmark i 10-15 år, før de bliver henvist til traumebehandling. I mange tilfælde er det 10 år for sent", siger Morten Sodemann.
For det første skal den traumatiserede opsøge lægehjælp på eget initiativ. Det er ifølge Anne Marie Gottlieb problematisk, fordi psykiske lidelser er tabubelagt i mange mellemøstlige kulturer.
"Der er mange fordomme omkring emnet og en frygt for negativ stempling af en og ens familie, hvis man går i psykiatrisk behandling. Få vil derfor af sig selv opsøge lægehjælp", siger hun.
Morten Sodemann fortæller, at få vil være opmærksomme på psykiske symptomer. Ifølge ham, er det derfor vigtigt at lægerne er opmærksomme på patientens udgangspunkt:
"Man er nødt til at have en forståelse for, hvordan man taler med mennesker, der har en anden opfattelse af sygdom end en selv. Hvis man ikke har været narkoman, er det svært at forstå en narkoman. Hvis man ikke har været alkoholiker, er det svært at forstå en alkoholiker. Det samme gælder for flygtninge".
De praktiserende læger er indgangsporten til det danske sundhedssystem. Den manglende kulturelle forståelse som Morten Sodemann peger på, kan have afgørende betydning for den psykiatriske behandling. Både indvandrermedicinsk klinik, traumecentre i alle fem regioner og en rapport fra statsrevisorerne indikerer, at den manglende forståelse for patienterne kan ende ud i forkert eller mangelfuld diagnosticering:
"Ifølge vores erfaring har mange flygtninge opholdt sig i Danmark i 10-15 år, før de bliver henvist til traumebehandling. I mange tilfælde er det 10 år for sent", siger Morten Sodemann.
Kapitel 3: 15 år senere - 10 år for sent
De 10 års forsinkelse vil i mange tilfælde have gjort tilstanden for PTSD værre. Den lange periode, hvor de traumeramte forbliver ubehandlede, kan have konsekvenser for dem selv såvel som deres familier. Det efterlader endnu flere udfordringer hos traume- og torturcentrene, der tager sig af patienterne efter henvisning fra egen læge.
De 10 års forsinkelse vil i mange tilfælde have gjort tilstanden for PTSD værre. Den lange periode, hvor de traumeramte forbliver ubehandlede, kan have konsekvenser for dem selv såvel som deres familier. Det efterlader endnu flere udfordringer hos traume- og torturcentrene, der tager sig af patienterne efter henvisning fra egen læge.
Som i de forrige led i den psykiatriske behandling af flygtninge med PTSD, er traume- og torturcentrene udfordret af systemets stramme rammer.
De mange år med PTSD gør det sværere at lære dansk, viser forskning fra indvandrermedicinsk afdeling. De PTSD-ramte har derfor et dårligere udgangspunkt for at træde ind på det danske arbejdsmarked. Kravet fra kommunerne om at træde ind på selv samme arbejdsmarked forhindrer behandlingen, ifølge Anne Marie Gottlieb:
"Mange af flygtningene er så syge, at de ikke kan arbejde, og bliver pressede. Hvis de er meget pressede arbejdsmæssigt og socialt, er det svært for dem at have overskud til at gå i den krævende behandling".
Fordi en psykiatrisk behandling er krævende, er det afgørende at have ro på, og styr på strukturerne i hverdagen. Men virkeligheden er en anden, mener Anne Marie Gottlieb, der lægger vægt på, at ændringer i udlændingeloven især har gjort forholdene for traumebehandling endnu værre.
"Med vores patienter er det vigtigt at de er i stand til at møde op. Det gælder både praktisk og mentalt. Muligheden for at komme til behandling bliver langt værre i 2020, når den nye hjemsendelseslov træder i kraft. Så bliver flygtninge endnu mere fattige, og det bliver svært få råd til bus og medicin", siger hun.
Hun beskriver yderligere, at den politiske strømning om hjemsendelse frem for integration gør det svært for patienterne at tro på en positiv fremtid: "Angsten for at blive sendt hjem gør det langt sværere at behandle PTSD".
De mange år med PTSD gør det sværere at lære dansk, viser forskning fra indvandrermedicinsk afdeling. De PTSD-ramte har derfor et dårligere udgangspunkt for at træde ind på det danske arbejdsmarked. Kravet fra kommunerne om at træde ind på selv samme arbejdsmarked forhindrer behandlingen, ifølge Anne Marie Gottlieb:
"Mange af flygtningene er så syge, at de ikke kan arbejde, og bliver pressede. Hvis de er meget pressede arbejdsmæssigt og socialt, er det svært for dem at have overskud til at gå i den krævende behandling".
Fordi en psykiatrisk behandling er krævende, er det afgørende at have ro på, og styr på strukturerne i hverdagen. Men virkeligheden er en anden, mener Anne Marie Gottlieb, der lægger vægt på, at ændringer i udlændingeloven især har gjort forholdene for traumebehandling endnu værre.
"Med vores patienter er det vigtigt at de er i stand til at møde op. Det gælder både praktisk og mentalt. Muligheden for at komme til behandling bliver langt værre i 2020, når den nye hjemsendelseslov træder i kraft. Så bliver flygtninge endnu mere fattige, og det bliver svært få råd til bus og medicin", siger hun.
Hun beskriver yderligere, at den politiske strømning om hjemsendelse frem for integration gør det svært for patienterne at tro på en positiv fremtid: "Angsten for at blive sendt hjem gør det langt sværere at behandle PTSD".
Foto: Julie Gindrup
Kapitel 4: Et samfundsmæssigt problem
Udover klare konsekvenser for den enkelte, er der konsekvenser på et samfundsmæssigt plan. Rapporter fra forskningsafdelingen på indvandrermedicinsk afdeling peger på, at den uhensigtsmæssige lovgivning på området forværrer PTSD patienters helbred og integrationsmuligheder, og det belaster udover dem selv og deres familie, det sociale system og hele sundhedsvæsenet.
Belastningen af det sociale system kan forklares med en analyse fra Statsrevisorerne. Tal viser at flygtninge med PTSD i gennemsnit arbejder under halvt så mange timer som flygtninge uden en traumediagnose. Ifølge finansministeriet er 64% af flygtninge ikke i beskæftigelse grundet bl.a. psykiske traumer.
Det medfører betydelige offentlige udgifter og manglende skatteindtægter. De fremhæver i analysen at behandlingskrævende flygtninge bør opspores og behandles så tidligt som muligt, af hensyn til samfundsøkonomien.
Udover klare konsekvenser for den enkelte, er der konsekvenser på et samfundsmæssigt plan. Rapporter fra forskningsafdelingen på indvandrermedicinsk afdeling peger på, at den uhensigtsmæssige lovgivning på området forværrer PTSD patienters helbred og integrationsmuligheder, og det belaster udover dem selv og deres familie, det sociale system og hele sundhedsvæsenet.
Belastningen af det sociale system kan forklares med en analyse fra Statsrevisorerne. Tal viser at flygtninge med PTSD i gennemsnit arbejder under halvt så mange timer som flygtninge uden en traumediagnose. Ifølge finansministeriet er 64% af flygtninge ikke i beskæftigelse grundet bl.a. psykiske traumer.
Det medfører betydelige offentlige udgifter og manglende skatteindtægter. De fremhæver i analysen at behandlingskrævende flygtninge bør opspores og behandles så tidligt som muligt, af hensyn til samfundsøkonomien.
Kapitel 5: Mandag morgen
Saad tilbringer denne mandag morgen på værestedet Muhabet. Et sted, der fungerer som pusterum og giver flygtninge med psykiske lidelser de rolige omgivelser, de ikke har mødt tidligere. Saad og de andre på Muhabet bruger de fleste dage i ugen her. Til fælles har de, at de er erklæret uegnede til at arbejde grundet psykiske lidelser. For Saad tog det otte år i Danmark før han fik diagnosen PTSD.
Et kraftigt sug får den krøllede tobak til at gløde i forårssolen. Saad kigger fjernt ud over den sorte plads, mens han drømmer om en dag at vende tilbage til sit hjemland og arbejde igen.
Saad tilbringer denne mandag morgen på værestedet Muhabet. Et sted, der fungerer som pusterum og giver flygtninge med psykiske lidelser de rolige omgivelser, de ikke har mødt tidligere. Saad og de andre på Muhabet bruger de fleste dage i ugen her. Til fælles har de, at de er erklæret uegnede til at arbejde grundet psykiske lidelser. For Saad tog det otte år i Danmark før han fik diagnosen PTSD.
Et kraftigt sug får den krøllede tobak til at gløde i forårssolen. Saad kigger fjernt ud over den sorte plads, mens han drømmer om en dag at vende tilbage til sit hjemland og arbejde igen.
